Registrer et selskab i Indien fra Danmark: Proces, omkostninger og tidslinje (2026)

Korridoren mellem Danmark og Indien i 2026

Danske life sciences virksomheder, designhusene og B2B softwarefirmaer har længe haft Indien på radaren, men i 2026 er bevægelsen mere konkret end før. Hvad der tidligere ofte begyndte som en distributørrelation, et outsourcing-forhold eller et lille repræsentationssetup, bliver i stigende grad omdannet til et egentligt indisk datterselskab. For danske virksomheder, der vil betjene kunder lokalt, ansætte direkte i Indien eller bygge en reel driftsplatform, er et lokalt selskab ikke længere et eksotisk skridt. Det er den praktiske næste fase.

Det skyldes flere forhold samtidig. Indien tilbyder en stor hjemmemarkedsmulighed, en dyb talentpulje inden for teknik, software og operations, og en regulatorisk struktur, som udenlandske investorer efterhånden forstår bedre. Danske virksomheder inden for pharma services, medtech, grøn teknologi, software, industrikomponenter og designrelateret produktion ser nu Indien ikke kun som et omkostningscenter, men som et marked og en platform.

Denne guide forklarer, hvad det konkret kræver at registrere et selskab i Indien fra Danmark i 2026: den rigtige selskabsstruktur, trinene i stiftelsen, apostille-kæden for danske dokumenter, bankkonto og kapitalindbetaling, skatteforhold efter aftalen mellem Indien og Danmark samt den løbende compliance-kalender, når selskabet er etableret. Den er skrevet til danske founders, CFOs og ejerledere, der vil have en arbejdsplan, ikke en teoretisk oversigt.

En praktisk detalje er værd at notere tidligt. Indien ligger tre og en halv time foran Danmark i dansk sommertid og fire og en halv time foran i vinterhalvåret. Den halve time skaber overraskende ofte planlægningsproblemer, især når underskrifter, bank-KYC og bestyrelsesgodkendelser skal koordineres samme dag mellem København og Indien.

Valg af den rigtige struktur: dansk ApS eller A/S som moderselskab, indisk Private Limited som datterselskab

For næsten alle danske virksomheder er den rigtige struktur enkel: det danske moderselskab, typisk et ApS eller A/S, ejer 100 procent af et indisk Private Limited Company. Indisk selskabsret tillader dette i de fleste sektorer under den automatiske FDI-rute, og der er normalt ikke behov for en lokal indisk medejer.

Et indisk Private Limited Company giver et selvstændigt juridisk køretøj, der kan ansætte personale, indgå kontrakter, fakturere indiske kunder og holde lokale tilladelser og bankforbindelser i eget navn. Det er også den struktur, banker, kunder og myndigheder i Indien forstår bedst. Branch office og liaison office findes som alternativer, men de er mere begrænsede og passer sjældent til en dansk virksomhed, der faktisk vil drive forretning. Det samme gælder LLP-strukturer, som kun i få tilfælde giver mening. For de fleste danske grupper er et datterselskab via vores service for etablering af udenlandsk datterselskab den klare standardløsning.

Trin for trin gennem stiftelsen: DSC, navnereservation, SPICe+, MoA

Den indiske registreringsproces er i dag stort set digital, men rækkefølgen er stadig vigtig, og dokumentpakken fra Danmark skal være på plads, før noget kan indsendes.

• Digital Signature Certificate, DSC, til de foreslåede directors, fordi stiftelsesdokumenter i Indien underskrives digitalt, ikke fysisk.
• Director Identification Number ansøgning, som normalt håndteres som en del af stiftelsesprocessen.
• Navnereservation via RUN eller SPICe+ Part A, hvor navnet kontrolleres mod eksisterende indiske selskaber og varemærker.
• SPICe+ Part B indsendelse, der samler selskabsstiftelse, PAN og TAN ansøgning, EPFO og ESIC registrering samt bankkontofunktionalitet i én proces.
• Udarbejdelse af Memorandum of Association og Articles of Association, som fastlægger formål, kapitalstruktur og det danske moderselskab som aktionær.
• Indsendelse af KYC dokumenter for aktionær og directors, herunder de apostillerede danske dokumenter.
• Udstedelse af Certificate of Incorporation og Corporate Identity Number, når Registrar of Companies godkender sagen.

Hvert trin afhænger af, at det foregående er korrekt. En afvist navnereservation eller et ufuldstændigt DSC spor kan let koste en uge eller mere, så kvalitet i dokumentpakken er vigtigere end hastværk i første indsendelse.

Dokumenter og apostille-kæden i Danmark

Både Danmark og Indien er parter i Haagkonventionen om apostille, så der kræves ikke konsulær legalisering ved den indiske ambassade eller et konsulat. Det er en reel forenkling sammenlignet med jurisdiktioner uden for konventionen.

I praksis ser kæden sådan ud: relevante danske dokumenter, typisk bestyrelsesbeslutninger, paskopier, adressebeviser og moderselskabets registreringsbevis, bliver først notariseret eller på anden måde korrekt bekræftet til brug i udlandet. Derefter går de til den kompetente danske myndighed for apostille. Når de er apostilleret, kan de bruges i Indien uden yderligere ambassadepåtegning.

Det er vigtigt, at rækkefølgen er rigtig. Hvis et dokument sendes til apostille, før det er korrekt notariseret, eller hvis et dokument apostilleres i en form, som den indiske registreringsmyndighed ikke accepterer, opstår der forsinkelser, som er svære at hente ind igen. Den sikreste måde er at arbejde baglæns fra den indiske dokumentcheckliste og bygge den danske dokumentpakke specifikt til dette formål.

Kravet om resident director

Indisk selskabsret kræver, at hvert Private Limited Company har mindst én director, som har været resident i Indien i den lovpligtige periode i det foregående år. En dansk founder eller direktør bosat i København, Aarhus eller Odense opfylder næsten aldrig dette personligt.

Standardløsningen er derfor en nominee resident director, leveret som en service, som opfylder kravet, mens det danske moderselskab bevarer kontrol gennem sine egne bestyrelsesrepræsentanter og aktionærrettigheder. Nominee director bliver ikke selskabets kommercielle styringscenter. Hun opfylder det indiske lovkrav, så strukturen er compliant fra første dag.

Dette er almindelig praksis for udenlandsk ejede indiske datterselskaber og bør dokumenteres klart fra starten i engagementsdokumenter og intern governance.

Bankforhold og kapitalindbetaling

Når selskabet er stiftet, overfører det danske moderselskab den aftalte selskabskapital til den nye indiske bankkonto via SWIFT. Den indiske bank udsteder derefter et Foreign Inward Remittance Certificate, FIRC, som bekræfter modtagelsen af den udenlandske investering.

Men overførslen er kun halvdelen af arbejdet. Når aktierne er allokeret til det danske moderselskab, skal det indiske selskab indsende Form FC-GPR til Reserve Bank of India inden for 30 dage efter aktietildelingen. Denne indsendelse registrerer den udenlandske investering formelt under Indiens valutaregler.

Det er her, ellers grundige virksomheder ofte glider. Hvis kapitalen ankommer, men aktietildelingen eller FC-GPR indsendelsen bliver forsinket, skaber man et compliance-problem under FEMA, som senere skal regulariseres. Vores FEMA-compliance dækker hele denne kæde fra dokumentation af remittance til indberetning, så det danske moderselskab ikke ender med en ren selskabsstiftelse, men en rodet investeringshistorik.

Skatter i korridoren: selskabsskat, GST, udbytter og royalties

Skattemæssigt er det indiske datterselskab et indisk indenlandsk selskab. Det vil normalt betale 25 procent i indisk selskabsskat under standardregimet eller 22 procent under det nyere regime, hvis det vælger dette og giver afkald på visse undtagelser. Hvilken vej der er bedst, afhænger af forretningsmodellen, forventede fradrag og moderselskabets plan på mellemlangt sigt.

GST på 18 procent gælder for de fleste ydelser leveret i Indien, og et produktions- eller handelsselskab skal også håndtere sin indirekte skat korrekt fra første faktura.

Under dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Indien og Danmark er udbytter fra det indiske datterselskab til det danske moderselskab generelt underlagt 15 procent kildeskat, og royalties er typisk også begrænset til 15 procent, forudsat at traktatbetingelser og krav om beneficial ownership er opfyldt. Hvis det danske moderselskab licenserer teknologi, varemærker eller know how til Indien, skal den royaltystrøm struktureres og benchmarkes korrekt fra starten, ikke efter at den første betaling allerede er sket.

Det er her vores rådgivning om transfer pricing bliver vigtig, især for danske koncerner, der fordeler design, licenser eller koncernserviceomkostninger til Indien. Og når fokus skifter fra drift til cash extraction, beskriver vores guide om repatriering af overskud fra Indien ruterne og de skattemæssige konsekvenser mere detaljeret.

Løbende compliance-kalender

En dansk modervirksomhed, der kun har håndteret eksportkontrakter til Indien, bliver ofte overrasket over mængden af tilbagevendende compliance, når det lokale datterselskab først eksisterer. De vigtigste punkter i kalenderen er forudsigelige, men de skal styres stramt.

• Årlig Foreign Liabilities and Assets return indgives til Reserve Bank of India senest 15. juli hvert år.
• Årlige indsendelser til Registrar of Companies, herunder årsregnskab og annual return efter hvert regnskabsår.
• Månedlige GST-indberetninger, hvor de gælder, plus afstemninger og årlige GST-opgørelser.
• Månedlig TDS-compliance for løn, leverandørbetalinger og andre relevante betalinger med tilhørende kvartalsvise indberetninger.
• Lovpligtig revision af det indiske datterselskabs regnskab efterfulgt af skatteindberetninger og bestyrelsesgodkendelser på indisk tidsplan.

Ingen af disse ting er særligt svære i konceptet, men missede deadlines udløser bøder og skaber friktion, som udenlandske moderselskaber ikke behøver. Vores virtuelle CFO-service findes netop, så den danske ledelse kan se rene månedstal, en styret compliance-kalender og en økonomifunktion, der opfører sig som en del af gruppen og ikke som en isoleret udenlandsk enhed.

Rapportering til dansk moderselskab og IFRS-konsolidering

De fleste danske koncerner vil have, at deres indiske datterselskab passer ind i den eksisterende koncernrapportering uden at skabe et særskilt sideprojekt for finance-teamet. I praksis betyder det, at de indiske lovpligtige bøger skal oversættes til det rapporteringssprog, det danske moderselskab bruger til ledelsesrapportering og eventuelt IFRS-konsolidering.

Timing for omsætningsindregning, afskrivningsperioder, periodiseringer og klassifikation af related parties kan alle variere mellem de indiske bøger og koncernrapporteringen. Hvis intercompany-transaktioner er væsentlige, skal dokumentationen også understøtte både transfer pricing og konsolideringslogik.

Den reneste måde at håndtere dette på er at designe den indiske kontoplan og den månedlige rapporteringspakke med den danske koncerns rapporteringskrav for øje fra starten. Tilretninger efter den første revisionscyklus er altid dyrere.

Tidslinje og honorarer

For et dansk moderselskab med korrekt forberedte dokumenter tager stiftelsen af det indiske datterselskab typisk 30 til 45 dage fra det tidspunkt, hvor den apostillerede pakke er klar, og indsendelsen er foretaget. Det dækker navnegodkendelse, SPICe+ behandling, Certificate of Incorporation og de umiddelbare registreringer, der følger.

At nå til revenue ready status, altså at selskabet kan fakturere, ansætte, drive bankkonto og gennemføre den første indberetningscyklus for den udenlandske investering, er normalt muligt inden for cirka 45 dage fra kickoff, hvis de danske dokumenter er rene, og bankprocessen ikke går i stå på KYC.

Når det gælder honorarer, er den rigtige model et fast honorar aftalt før underskrift. Danske finance-teams ønsker ikke løbende usikkerhed om juridiske og compliance-relaterede etableringsomkostninger, og de bør ikke acceptere det. Omfanget bør klart dække selskabsstiftelse, støtte til resident director, indledende FEMA-compliance og den første fase af støtte efter stiftelsen.

Hvorfor danske virksomheder vælger Krystal7

Danske virksomheder kommer som regel til os, når de vil have en rådgiver, der kan håndtere hele korridoren og ikke bare indsende én formular og derefter forsvinde. We bring over 10 years of cross border practice, more than 10,000 startups and founders advised across India and five continents.

Den erfaring betyder noget, fordi indtræden i Indien aldrig kun handler om selskabsstiftelse. Det handler om at få struktur, kapitaloverførsel, skatteposition og det første års compliance til at hænge sammen fra dag ét. Vores arbejde ledes af Chartered Accountants med ICAI membership 580421, vi svarer på første henvendelser inden for 4 business hours, og vi arbejder med faste honorarer aftalt før opgaven starter. Danske moderselskaber sætter pris på den kombination af dybde, hastighed og omkostningssikkerhed, fordi den reducerer execution risk netop på det tidspunkt, hvor en ny markedsetablering er mest sårbar.